Vej parterapimk

Lone Keller

Thomas

Min kæreste og jeg begyndte i parterapi hos Lone, idet vi var løbet tør for løsningsmodeller på vores problem(re). Vi talte ikke altid pænt til hinanden. Jeg lukkede ofte af for problemerne. Oplevede, at vi ikke talte sammen om problemerne som voksne mennesker, ligesom vi begge følte, at vores behov og meninger ikke blev hørt og forstået.
Det var min kærestes ide at kontakte en parterapeut. Lone dukkede (heldigvis) op som en af de første. Efter en indledende samtale over telefonen kom vi til vores første session hos hende.
Det første ord, der falder mig ind, når jeg tænker på vores første session(er) er: øjenåbner!
Jeg var spændt og nervøs for vores første møde, men samtidig var jeg klar over, at såfremt min kæreste og jeg skulle lykkedes, var der nødt til at blive gjort noget. Samtidig var jeg lidt trykket over at skulle dele nogle meget private ting med en person, Lone, som jeg knapt kendte.
 Min anspændthed, nervøsitet og bekymring blev hurtigt sat ud af spil, da første session var sat i gang. Det var hårdt, intenst, men samtidig forløsende. En af Lones indgange til terapiens verden er, at hun på ingen måde er bebrejdende. Der er altid en årsag til, at vi handler, som vi gør. Det handler bare om at finde ud af, hvorfor vi handler, som vi gør. Og først der kan vi gøre noget ved det. Det betyder samtidig, at du/I er nødt til at åbne op og fortælle om tingenes tilstand. Og det kan være hårdt. Specielt, tror jeg, når du er en mand og vant til selv at klare problemerne. Men i dit eget tempo kan du selv bestemme, hvor meget og hvor tæt du vil gå. Det kan være svært at sætte ord på fakta, men, når først der er prikket hul på ballonen, vil du/I opleve, at ’det’ slet ikke var så slemt, ligesom det kan være starten på et nyt og bedre forhold.
Med min egen erfaring kan jeg sige, at du skal være nogenlunde klar til at indgå i et forløb med parterapi. Det nytter ikke noget, at din kæreste tvinger dig af sted, fordi hun synes, det kunne være en god ide. Og begrav på forhånd myten om, at (par)terapi er for svage og kun bestående af en rundkreds med pladderhumanistisk snak. Det er alt andet end det.
Konklusionen, indtil nu, på vores forløb er, at vi nu giver hinanden plads i vores parforhold. Der bliver lyttet. Vi har fået en langt bedre forståelse af, hvordan vi skal begå os i vores forhold, så vi begge bliver respekterede. Vi taler åbent om vores problemer, når de opstår. Og så har vi fået en helt anden ro i vores forhold.
Som et side-kick kan jeg tilføje, at jeg selv påbegyndte enkeltmands terapi hos Lone sidevers med, at min kæreste og jeg gik i parterapi hos hende. Jeg tror ikke, jeg kan udtrykke det klart nok, hvor meget dette har givet mig af selvindsigt omkring mit liv og de uheldige ting, jeg på uhensigtsmæssig vis har båret rundt på og ageret ud fra. Denne facet mestrer Lone ligeledes til fulde.
Jeg kan på det varmeste anbefale Lone. Hun er en meget kompetent og professionel terapeut i sin tilgang til parterapiens verden
 
 

bliv kontaktet knap


Bliv ringet op (popup)

Send mig dit telefon nr.

Please let us know your name.

Dit telefon nummer

Indtast din email

Please let us know your message.