Mænd og parforhold - parterapi er også for rigtige mænd.
Nogle mænd mener, at det at gå i terapi ikke er for rigtige mænd. Men virkeligheden er en helt anden. Rigtige mænd vælger at gå i parterapi, fordi rigtige mænd tager ansvar for deres andel i et parforhold.
Når mænd begynder i parterapi hos mig, starter flere med at melde ud, at de er blevet trukket med af deres partner. Det betyder ofte, at de i starten er lidt tilbageholdende. Men de ændrer som regel hurtigt holdning, når de oplever, at der er mange gevinster forbundet med terapi.
Nogle af gevinsterne ved at gå i parterapi for mænd er:
• Du lærer at håndtere de situationer, der tidligere endte i en konflikt
• Du bliver som mand mere respekteret af din kvinde, når du begynder at tage ansvar for dig selv
• Hendes sexlyst øges væsentligt
• I vil forbedre jeres intimitet og få et ligeværdigt parforhold med en ligeværdig kommunikation
• Du slipper for jeres lange og drænende diskussioner og skænderier
• Er der børn i forholdet, er det også en stor gevinst, at I bliver sammen
Der er også en gevinst at hente i forhold til andre relationer end parforhold i for eksempel venner og kolleger. Når du får en større selvindsigt og øget selvværd, giver det indre ro og overskud.
Han lærte at gå i dialog
Jeg har oplevet, at én af de mænd, der til en start var skeptisk, valgte at gå i individuel terapi sideløbende med parterapien. Det gjorde han, da han fandt ud af, at der var noget i hans fortid, der blokerede ham, når forskellige situationer i parforholdet spidsede til.
I forhold til sit parforhold lærte det ham at tage en spirende konflikt i opløbet. I stedet for at vende ryggen til, lærte han at kommunikere på en konstruktiv måde. Bagefter var han stolt over, at han nu havde lært at være konstruktiv i stedet for destruktiv. Han havde lært at høste noget positivt af en situation, der før terapien bare ville være endt i et nyttesløst skænderi.
Print denne side og giv til din partner, hvis du har svært ved at overbevise ham om, at parterapi er en god idé
Har du og din partner ondt i parforholdet? Jeg kan hjælpe jer med at genfinde gnisten og kærligheden.
Ring på 60 14 73 55 eller send en mail til lonekeller@parterapimk.dk og lad os starte med en uforpligtende snak.